Fragtrater

Ordrer under 1.500 kr.: 89 kr. i fragt.
Ordrer på 1.500 kr. og derover: gratis fragt.

Vi anbefaler, at du bestiller i god tid, da transportforsinkelser kan forekomme. Den forventede leveringstid er et estimat og kan ikke betragtes som et garanteret leveringstidspunkt.

Salgs- og leveringsbetingelser

Nedenfor finder du salgs- og leveringsbetingelserne for køb hos Elogbelysning.dk. Betingelserne gælder for alle leverancer fra Elogbelysning.dk, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem køber og Elogbelysning.dk. Vi sælger til kunder i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland).

1. Betaling

Hos Elogbelysning.dk kan du betale med betalingskort (Visa, Mastercard og Dankort), MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Du kan også betale med Klarna. Beløbet trækkes først på dit kort, når varerne afsendes. Al betaling håndteres via en krypteret og sikker betalingsløsning, der opfylder gældende sikkerhedskrav (PCI DSS).

2. Priser

Alle priser vises inkl. moms og afgifter (ekskl. fragt). For erhvervskunder med erhvervslogin kan priser vises ekskl. moms. Vi tager forbehold for pris-, valuta- og afgiftsændringer, udsolgte og udgåede varer, force majeure samt trykfejl.

3. Levering

Vi leverer i hele Danmark — Jylland, Fyn, Sjælland, brofaste øer samt Bornholm. Til Samsø og mindre, ikke-brofaste øer leveres enten til adressen eller til havnen for den pågældende ø.

Varer sendes med fragtmand eller som pakke. Kan en pakke ikke leveres ved første forsøg, får du besked om, hvor den kan afhentes. Alle varer har en estimeret leveringstid, som ikke er garanteret. Ordrer afgivet på hverdage før kl. 14.00 afsendes som udgangspunkt samme dag. Langt de fleste ordrer leveres inden for 1-3 hverdage.

Elogbelysning.dk kan ikke gøres ansvarlig for ekstraomkostninger som følge af afvigelser fra den angivne leveringstid. En ordre kan blive delleveret uden ekstra fragtgebyr. Varer leveres til et passende sted ved leveringsadressen efter chaufførens vurdering. Ønsker til placering kan noteres i kommentarfeltet, men chaufføren afgør, om de kan imødekommes. Det er ikke muligt at angive et bestemt leveringstidspunkt. For paller og større leverancer kan særlige vilkår gælde — se siden “Paller og afhentningsordning”.

3.1 Emballage

Emballage returneres kun efter aftale.

3.2 Modtagelse og fejllevering

Kontrollér straks, at varen er intakt og stemmer med følgesedlen. Kvittér ikke, før hele leverancen er gennemgået. Fejl og mangler meddeles Elogbelysning.dk inden for rimelig tid.

3.3 Synlige skader

Er emballagen beskadiget, så åbn pakken, mens chaufføren eller postbuddet er til stede. Kan de ikke vente, så modtag pakken med forbehold. Er varen beskadiget, notér “nægtet modtagelse”; pakken returneres, og du kontakter Elogbelysning.dk straks.

3.4 Skjulte skader

Er emballagen intakt, men varen beskadiget, meldes dette til Elogbelysning.dk inden for rimelig tid.

3.5 Ombytning af beskadigede varer

Efter aftale gør du varen klar til afhentning og påsætter en returlabel, som vi sender til dig pr. e-mail.

4. Fragtgebyr

Ordrer på 1.500 kr. og derover leveres fragtfrit. Ordrer under 1.500 kr. koster 89 kr. i fragt.

5. Returnering (fortrydelsesret)

Du kan fortryde dit køb inden 14 dage efter modtagelse og returnere varen inden for yderligere 14 dage. Varen skal være i væsentligt samme stand, og originalemballagen skal være intakt og salgbar. Pak varen forsvarligt, og skriv ikke direkte på emballagen.

Kontakt altid Elogbelysning.dk før returnering — visse varer kan kun returneres via en bestemt fragtmand. Beskadiges varen under returfragt, krediteres den ikke. Vi refunderer varens pris senest 14 dage efter, at varen er modtaget retur i salgbar stand. Returforsendelsesomkostninger refunderes ikke. Arrangerer vi returfragten, betaler kunden det faktiske fragtbeløb. Returneringer sendes til ElogBelysning, Søndre Mellemvej 30A, 4000 Roskilde, hvor pakken kan stilles i skuret bag den blå hal. Kontakt os altid før returnering, så vi kan vejlede dig (vi har fuldmagtsaftale med GLS).

6. Reklamation

Der ydes 2 års reklamationsret jf. købeloven. Defekte varer repareres eller ombyttes uden beregning, medmindre fejlen skyldes forkert brug eller betjeningsfejl. Kontakt altid Elogbelysning.dk først. Udgifter til af- og genmontering afholdes af kunden. Porto for returnering af fejlleverancer eller fejlproducerede varer betales af Elogbelysning.dk.

7. Persondata

Vi videregiver ikke dine oplysninger til uvedkommende tredjepart og bruger kun dine oplysninger til markedsføring, hvis du udtrykkeligt har accepteret det. Du kan til enhver tid bede om at få dine oplysninger slettet.

Vi behandler personoplysninger for at administrere din bestilling og betaling, din konto og — hvis du har tilmeldt dig — vores nyhedsbrev. Behandlingsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra b (nødvendig for opfyldelse af aftalen). Oplysninger deles kun med leverandører, fragtfirmaer og finansielle institutioner i det omfang, det er nødvendigt for at levere varen. Transaktionsdata opbevares i 5 år plus indeværende år, jf. bogføringsloven. Se vores cookie- og privatlivspolitik for detaljer.

Få gode tilbud og nyheder førstTilmeld dig vores nyhedsbrev – du kan altid afmelde igen.
Trustpilot Vi elsker feedback – hjælp andre kunder godt på vej Anmeld os Se vores anmeldelser